Hyrdehundestandard for AUSTRALIAN SHEPHERD

Den amerikanske Kennelklub 1993
Oversat af Birgit Hartoft

ARBEJDSSTIL

Den Australian Shepherd (Aussie'en) er historisk set en arbejdshund i landbruget uden specialisering. Det har resulteret i en hund med gode anlæg for hyrdearbejde men uden en bestemt udpræget arbejdsstil; arbejdsstilen hos en Aussie skal derfor kun være begrænset iøjnefaldende. Ved bedømmelse skal hovedvægten altid lægges på det praktiske arbejde, og ingen bestemt arbejdsstil må favoriseres på bekostning af andre.


Matti under indlæring

KROPSHOLDNING

Aussien arbejder med opret kropsholdning. En del individer arbejder med skulderpartiet let sænket, men aldrig krybende. Når Aussien nærmer sig dyrene, sænker den normalt hovedet til skulderhøjde, mens den oftest holder hovedet noget højere, når den er i bevægelse rundt om flokken. Aussiens begrænsede størrelse, kropsbalance og smidighed gør den egnet som såkaldt heeler, dvs. drivning ved at gå meget tæt på dyrene og nappe kvæget i haserne og samtidig undvige spark.


Dundee ude på åben mark

ARBEJDSMETODE

Den almindelige måde for Aussien at hyrde på er at den instinktivt henter og driver dyrene mod føreren ved at gå mod dyrenes hoveder og cirkle rundt om flokken. Den kan dog også have instinktet til at drive dyrene bagfra og væk fra føreren. Hvilken af de to arbejdsmetoder som dominerer afhænger af det enkelte individs arveanlæg, begge hyrdemetoder accepteres hos racen. Ved store dyreflokke har Aussien en tilbøjelighed til at løbe metodisk fra side til side af flokken for at flytte flokken og holde den samlet. I arbejdet med mindre dyreflokke bevæger den sig ind imellem mere ad en ret linje.

Aussien er hovedsageligt en tæt arbejdende hund, men der gives undtagelser; en del individer arbejder meget tæt på haserne på dyrene, mens andre arbejder på betydeligt større afstand fra dyrene. Aussies som ikke formår at holde flokken samlet, eller som konstant splitter dyrene skal straffes hårdt ved bedømmelsen.


El Merinos Hot Spot

"EYE"

Aussien kan have et svagt til medium "eye". Den overvåger hele dyreflokken men uden et intensivt stirrende blik. Visse individer anvender mere "eye" i de situationer, hvor der behøves ekstra tryk for at f.eks. flytte aggressive og træge dyr, udskille enkelte dyr fra flokken, eller ved deling af en flok.


El Merinos Hot Spot "penwork"

BID

En Aussie må kun bide hvis det virkelig er nødvendigt. Det bedste sted for et bid er langt nede på benet, på issen eller mulen. Biddet skal ske hurtigt og der skal gives slip igen omgående. Hunde som bliver hængende fast efter biddet, bidder sig fast i dyrenes haler eller vanemæssigt bider på kroppen skal straffes ved bedømmelsen.


Dundee klarer banen

HALSGIVNING

Aussien er normalt en tavs hund, men kan til tider anvende en kraftig gøen istedet for at bide for at få umedgørlige dyr til at flytte sig. Forstyrrende og umotiveret gøen skal straffes ved bedømmelsen.


El Merinos Hot Spot i flot afstand

FREMSYNETHED

Aussien er meget forudseende og har en medfødt evne til at "læse" dyr, skelne ballademagere fra de andre, og opfatte humørsvingninger hos dyrene. Aussien kan være mild og forsigtig med unge dyr, samtidigt med at den er barsk og viljestærk overfor ældre dyr. Den er mangesidig og tilpasningsdygtig, og kan lige vel hyrde fjerkræ, svin, får og kvæg.


Dundee nu ikke for tæt på!

INDLÆRINGSEVNE

Aussien lærer meget let, og er arbejdsvillig uden at være overdrevent intensiv. Aussien kan lide at samarbejde med sin fører. Den lærer også let at udføre sine rutinemæssige arbejdsopgaver på egen hånd uden at skulle dirigeres eller overvåges.


Dundee kommer med dem samlet