Oversat af Birgit Hartoft
Indledning
Formålet med ASCAs hyrdehundeprogram er at bevare og fremme den Australian Shepherds nedarvede hyrdeinstinkter, og at fremme interessen for racens naturlige arbejdsegenskaber gennem certificeringsprogrammer og et stringent sæt af prøver ved hyrdekonkurrencer.
Klasserne ved ASCA-godkendte konkurrencer tilbydes til tre niveauer af træning. Begynderklassen giver hunden og hyrden et sted at begynde og opnå erfaring. Hunde kan gå fra begynder via åben til øvet indenfor 3 typer af kreaturer (kvæg, får og ænder). Begyndertitlen hedder STD (started trial dog), åben hedder OTD (open trial dog), og øvet hedder ATD (advanced trial dog). Små bogstaver c, s eller d angiver kvæg (c), får (s) eller ænder (d). Hunde som opnår en ATD i alle grupper får titlen Working Trial Champion (WTCH). Der findes også en elitetitel, PATD (post-advanced trial dog). Ved prøverne tilbydes også klasser for uerfarne (novice) hyrder og for juniorer.
Fordi ASCA først og fremmest ønsker at fokusere på racens oprindelige formål, kan arbejdende hyrdehunde, der kan bevise deres evne til at assistere deres ejere, opnå en RD titel (ranch dog). Der holdes særlige ranch-konkurrencer, hvor hundene kan opnå RD titelen. Ved årlige konkurrencer kvalificerer hundene sig til ASCA Nationals Finals.
Hyrdehundeprogrammet blev designet til at give enhver Australian Shepherd, som besidder et naturligt arbejdsinstinkt, den anerkendelse den fortjener: Den meget øvede, sammen med begynderhunden og konkurrencehunden, fårehunden og kvæghunden, specialisthunden og de mest alsidige arbejdshunde. Programmet er designet til at bevare den Australian Shepherd som en ægte ARBEJDSHUND.
ASCA Prøveregler
Revideret 1997
Den ideelle hyrdehund: Formålet med en hyrdehund er at erstatte et menneskes arbejde, at opnå det nødvendige uden skade, unødvendig stress, eller fare for kreaturerne. Den korrekte referenceramme for dommere og udstillere, som vurderer hundens arbejde, bør være "hvad er bedst for kreaturerne".
Den ideelle hyrdehund er en hund der kan håndtere kreaturer på den bedste og mest effektive måde for den bestemte slags kreaturer, samtidig med at den arbejder i harmoni med hyrden. For at minimere stress og vægttab er den bedste hastighed for kreaturer rolig gang eller langsomt trav; derfor vil den ideelle hund justere sin hastighed efter kreaturerne og ikke forcere dem unødvendigt. Det hænder at kreaturer vil løbe, når de opdager at de er løse i en arena med en hund. Hunden må da arbejde på at etablere kontrol for at få og holde kreaturerne samlet i en flok. Når kontrollen er etableret bør hunden bakke ud og give kreaturerne en chance for at sænke tempoet. Hunde som angriber, jager, driver kreaturerne på vild flugt og konstant splitter flokken skal diskvalificeres.
Den ideelle hund er opmærksom på enhver bevægelse kreaturerne laver, men er samtidig lydhør overfor sin hyrdes kommandoer. Den bør udvise en naturlig interesse for at holde kreaturerne samlet, og vil derfor ønske at være i kontakt med kreaturerne til hver en tid. At være i kontakt med kreaturerne betyder ikke nødvendigvis at nappe eller bide. Hunden bør udvise en rolig selvtillid, og evnen til at benytte den nødvendige magt i enhver situation, såsom at bidmarkere efter hoveder og hæle når det skønnes nødvendigt.
Konkurrenceklasser
Klasseregler: Nedenfor kan man læse de generelle retningslinjer for hvad der forventes af hunde i begynder, åben, øvet og eliteklasse. Husk at kreaturerne altid har stor betydning for hvor jævnt et gennemløb forløber. Jo sværere kreaturerne er at arbejde med, jo mere ujævnt vil gennemløbet se ud.
Begynderklassen: Begynderhundene har ingen eller kun lidt konkurrenceerfaring, men bør have kontrol over deres kreaturer og være under hyrdens kontrol. Begynderhunde bør kunne begynde at bruge sidekommandoer (f.eks. højre, venstre), skal kunne gå fremad (walk on) og stoppe. Denne klasse er ikke beregnet til at teste en hunds instinkt. Hunde, som deltager i denne klasse uden at have og være under kontrol gør stor skade på dem selv, kreaturerne og de mennesker som skal arbejde efter dem og prøve at få kontrol over stressede kreaturer. Hyrdelinjer på banen er blevet tilføjet programmet for at give hunden mulighed for at vise at den både kan hente fårene til hyrden og drive dem. Begynderklassen har ikke nogen hyrdelinje. Derfor må begynderhunden arbejde på banen på en hvilken som helst maner som virker praktisk for hund og hyrde. De må drive eller hente banen igennem (eller en kombination af begge) uden at miste points, så længe hunden har kontrol over kreaturerne og er under hyrdens kontrol.
Åben klasse: Åben klasse hunde bør være i stand til at kontrollere og vurdere deres kreaturer. Kommandoerne højre, venstre, rolig (slow down), og stop bør være indlært. Disse hunde bør kunne udføre en parallel drivning, optag (start of drive) and en god hentning (tildrivning). Reaktionen på kommandoer bør gå jævnt og hunden bør kunne arbejde på større afstand af hyrden.
Øvet klasse: De øvede hunde bør være i stand til at arbejde effektivt på en hvilken som helst afstand fra hyrden. Hyrde og hund bør udvise godt samarbejde, og hunden bør udvise korrekte reaktioner på kommandoer og kunne krydsdrive (cross-drive), drive og udføre alle nødvendige kommandoer for at gennemføre arbejdet. Disse hunde bør være i stand til at håndtere alle typer kreaturer fra lette til tunge med maksimal kontrol og minimalt stress.
Eliteklasse: Elitehunde bør være i stand til at arbejde effektivt på en hvilken som helst afstand fra hyrden uden støtte fra en hegnslinje. Disse hunde bør være i stand til at håndtere alle typer kreaturer fra lette til tunge med maksimal kontrol og minimalt stress.
Junior handler: Denne klasse er for juniorer op til 17 år med en hvilken som helst hund fra en uprøvet hund til en Working Trial Champion. Hyrden vurderes på sin evne til at kontrollere hunden, forståelse af banen, evne til at læse kreaturer, samarbejdet mellem hund og hyrde og holdning til arbejdet. Rådgivning fra hjælpere udenfor ringen er tilladt, men koster points.
Begynderhandler: Denne klasse er for voksne over 17 år med en hvilken som helst hund fra en uprøvet hund til en Working Trial Champion. Hyrden vurderes på sin evne til at kontrollere hunden, forståelse for banen, evne til at læse kreaturer, samarbejde hund og hyrde imellem og holdning til arbejdet. Rådgivning fra hjælpere udenfor ringen er tilladt, men koster points.
Prøvegrupper
Kvæg: Den ideelle kvæghund arbejder tæt på kvæget med brug af slid???? (wear), korrekt placering, tryk og griben fat for at holde dem samlet og i bevægelse. Der kræves normalt mere tryk (må ikke blandes sammen med unødvendig griben fat) til at flytte og stoppe kvæg. Kvæg bør ikke løbe gennem banen, men de bør heller ikke få lov til at vandre afsted efter eget behag fordi hunden ikke har kontakt på grund af manglende tryk.
Får: Den idelle fårehund bør arbejde med fårene med forsigtighed og med så lidt fysisk kontakt som nødvendigt. Hvor lette fårene er vil afgøre hvor langt fra hunden bør arbejde. Jo lettere får, jo længere væk bør hunden være; jo tungere får, jo tættere på skal hunden arbejde. Med tunge får kan det være nødvendigt med et greb i hælene. Hvis en hund kommer ud for kæmpende får, som ikke vil give sig, når hunden bliver stående, kan et greb i hovedet være på sin plads. I de fleste tilfælde er griben fat i kroppen og ulden unødvendigt og kan medføre i at prøven stoppes og konkurrenten udvises af banen.
Ænder: Den ideelle andehund arbejder langt bag ænderne og flytter dem langsomt og jævnt. At nappe, løbe rundt om, eller fare frem mod ænderne er unødvendigt og er diskvalifikationsgrund. At skubbe til en and med snuden er acceptabelt i tilfælde hvor anden nægter at flytte sig for hunden.
Pointgivningsinstruktioner: Pointgivningen brydes op i to dele. Den første del er "banepoints". Hunden får points for hvert kreatur den får forbi hver forhindring uanset hvordan hunden gør det, så længe hunden udfører arbejdet. Den anden del handler om "hundens evne til at kontrollere kreaturer". Disse points gives for hvordan arbejdet udføres.
For at opnå banepointene skal kreaturerne gennemføre hver forhindring som et resultat af hundens arbejde. Der gives points for forhindringerne ved første korrekte gennemførelse, og der gives ikke yderligere points for gentagne gennemførelser af samme forhindring. Banen bør så vidt muligt gennemføres i den korrekte rækkefølge.
Forsøg: Der tillades maksimalt to forsøg ved hver forhindring på bane A eller bane B. Hyrden må bevæge sig til den næste forhindring efter et forsøg. Det er op til dommeren at afgøre om en del af det arbejde en hund udfører nær en forhindring skal tælle som et forsøg på at gennemføre forhindringen. Når dommeren har afgjort at der er gjort to forsøg, skal han informere hyrden om dette, og hyrden må derefter bevæge sig til den n æste forhindring. Det tæller som et forsøg, hvis hunden arbejder og kreaturerne smutter forbi forhindringen, hvis kreaturerne kommer mere end den halve bane igennem og løber tilbage til fangfolden (repen), eller hvis kreaturerne to gange har bevæget sig hen langs den forkerte side af arenaen.
I følgende situationer skal dommeren informere hyrden om sin afgørelse eller vurdering:
1. Hyrden betragter sin første indsats ved en forhindring som et forsøg og går videre. Hvis dommeren ikke mener at der er foretaget et forsøg, skal han advisere hyrden omgående.
2. Hyrden er ikke gået videre efter to forsøg. Dommeren skal informere handleren om, at han mener to forsøg er blevet gjort, og at hyrden skal gå videre til næste forhindring. De to forsøg vil enten være: 1) hunden har to gange flyttet kraturerne hen i nærheden af forhindringen, eller 2) to eller flere kreaturer er krydset over en 'løbe-løbsk-linje' (runaway line) to forskellige gange.
3. Hvis der ikke efter et rimeligt stykke tid er sket nogen fremskridt mod en forhindring, skal dommeren advisere hyrden om at gå videre til næste forhindring.
Løbe-løbsk-linjer: Løbe-løbsk-linjen for forhindring 1 og 2 er den Øvede hyrdelinje, og for midterforhindringen er den baghegnet i fangfold-enden af arenaen. Hver gang to eller flere kreaturer bryder ud og løber tilbage over en løbe-løbsk-linje, betragtes det som et forsøg mod den forhindring konkurrenten er nået til. Hvis to eller flere kreaturer bryder ud og løber til baghegnet to gange mens der arbejdes på midterforhindringen, betragtes forsøget som ovre, og hunden skal bevæge sig til fangfolden (repen).
Pointgivning for "hundens evne til at kontrollere kreaturer" ("kontrol"): For hver sektion af gennemløbet bliver der givet points for måden hvorpå hunden kontrollerer sine kreaturer i den sektion. Points for "kontrol" skal gives for alle de dele af banen som hunden har har gennemført og/eller forsøgt at gennemføre. Kontrolpoints gives for hvordan arbejdet gennemføres. Dette omfatter racens naturlige instinkt, kunnen, træning, koncentration, interesse, tryk, og hyrdens handling af hunden. Dommere forventes at dømme alle typer hyrderacer. Dommere skal være opmærksom på forskellen i arbejdsstil mellem racerne og dømme dem derefter, ikke ved sammenligning racerne imellem. For at opnå et antal passende points, skal hunden udvise NATURLIGT INSTINKT. En mekanisk hund som gennemfører banen korrekt udelukkende på grund af træning bør ikke gives højere points alene på basis af træningen, når der gives points for kontrol.
Det er stort set op til dommerens skøn, hvad han forventer af en hund når det gælder at vudere hundens evne til at kontrollere kreaturer. Beskrivelsen ovenfor under "hundens evne til at kontrollere kreaturer" er helt generel, da denne sektion afspejler dommerens holdning, men denne beskrivelse kan måske hjælpe hyrden til at forstå hvad der forventes af ham/hende.
Baneregler: Disse regler er lavet udfra den øvede hunds ideelle gennemløb, fuldstændigt uden hensyntagen til hvor besværlige kreaturer det omfatter. Naturligvis forventes det at dommeren modficerer sine forventninger til begynderhunde og åben klasse-hunde, og tager hensyn til hvordan kreaturerne opfører sig.
Bane A
Fangfolden: Pointgivning begynder fra det øjeblik hyrden åbner leddet og slutter når kreaturerne er kommet helt ud af fangfolden. Banepoints opnås for antallet (eller procenten) af kreaturer som hunden henter ud i første forsøg. Hvis hyrden tager kreaturerne ud af folden uden hunden, gives ingen banepoints. Kontrolpoints opnås alt efter hvordan arbejdet udføres. Hyrden kan gå ind i fangfolden sammen med hunden og stadig opnå banepoints. Hvis kreaturerne styrter ud af fangfolden uden at det er hundens fejl, er det tilladt hyrden at placere hunden i arenaen, så den kan tage kontrol over kreaturerne når de løber ude af fangfolden, uden at der tabes points, hverken for bane eller kontrol.
At hente kreaturer ud af fangfolden bør gå roligt og nemt ved at hunden går op til hegnslinjen for at lade kreaturerne få maksimal mulighed for at finde åbningen. Hunden bør have en sikker tilgang til kreaturerne og udvise forståelse for opgaven med at hente hele flokken ud gennem leddet. Kontrolpoints tabes for følgende: Hvis hunden holder kreaturerne tilbage i fangfolden, hvis den stormer igennem midten af flokken før den henter dem ud, eller hvis den henter kreaturerne ud nogle få stykker af gangen snarere end alle på samme tid. En glidende udhentning fra fangfolden gennemført med hyrden udenfor fangfolden bør gives flere kontrolpoints end en hvor hyrden går ind i fangfolden sammen med hunden.
Banepoints = 5, kontrolpoints = 15
Hent/driv gennem forhindring 1: Pointgivning begynder fra det øjeblik arbejdet med fangfolden er færdigt, og slutter når kreaturerne kommer igennem den første forhindring eller efter to forsøg herpå er blevet gjort. Bane A, et gennemløb mod urets retning, kræver hentning/drivning til højre; derfor bør kreaturerne flyttes mod forhindring 1 på højre side af midterslusen. Hvis kreaturerne bliver hentet/drevet langs venstre side, kan konkurrenten miste kontrolpoints. Banepoints opnås for det antal (eller procent) kreaturer som gennemfører hentning/drivning samt forhindring 1. Kontrolpoints opnås for hvordan arbejdet bliver udført.
Hunden kan enten starte hentningen/drivningen umiddelbart efter at have hentet kreaturerne ud af fangfolden, eller kan holde kreaturerne i ro mens hyrden lukker leddet og derefter starte hentningen/drivningen. Hentningen/drivningen skal demonstrere hundens kontrol over kreaturerne når hunden flytter kreaturerne direkte fra fangfolden til forhindring 1. Hundens forståelse af flokken som helhed og dens evne til at kontrollere kreaturerne, når de afviger fra dette mønster er essentiel. Passende magtanvendelse skal bruges for at holde kreaturerne i bevægelse i den rigtige retning. Hundens evne til at hente dyr tilbage som bryder ud, og holde flokken samlet ved begyndelsen af gennemløbet er meget vigtig.
Kreaturerne bør gå gennem forhindring 1 i retning mod uret med et minimum af stress for kreaturerne. Hundens evne til at holde alle kreaturerne langs hegnet og flytte sig ved indgangen til forhindringen er meget vigtig. Dens evne til at holde sin hentning/drivning igang på dette sted vil forhindre kreaturerne i at stoppe ved hjørnet af banen. Den skal være i stand til at vende kreaturer som forsøger at gå den forkerte vej udenom forhindringen.
Eksempler på pointtab ved hentning/drivning: Ved tab af kontrol efter kreaturerne er kommet ud af fangfolden; stop af drivningen ved at vende dem rundt og sende dem tilbage til fangfolden; mangel på kontakt med kreaturerne/kreaturerne vandrer gennem forhindringer på trods af hunden.
Banepoints = 5, kontrolpoints: 20
Kryds-drivning/-hentning gennem forhindring 2: Pointgivning starter når kreaturerne er kommet igennem forhindring 1 og slutter når kreaturerne kommer igennem forhindring 2 eller efter to forsøg herpå er blevet gjort. Banepoints opnås for det antal (eller procent) kreaturer som flyttes gennem forhindringen af hunden første gang de kommer igennem, og kontrolpoints opnås for hvordan arbejdet gennemføres.
Ideelt bør kreaturerne gå direkte fra afslutningen af forhindring 1 til forhindring 2 og gennem denne forhindring i retning mod uret med minimalt stress for kreaturerne. Hundens evne til at krydsdrive fra forhindring 1 til forhindring 2 viser dens evne til at forebygge problemer i at opstå, når kreaturerne ser lyset efter af være komment igennem forhindring 1. Denne opgave omfatter ofte handlinger som at vende kreaturer som bryder ud og løber tilbage gennem banen. Hunden bør være i stand til a kontrollere disse dyr uden først at skulle følge dem til den anden ende af arenaen og hente dem tilbage igen. Efter at være gået i gang med forhindring 2 er det vigtigt at hunden udviser den kontrol og lydighed som tillader hele flokken at gå gennem udgangen snarere end at en del af dem bryder ud og løber uden om forhindringen.
Banepoints = 5, kontrolpoints = 25
Opsætning og arbejde ved midterslusen (kun for åben klasse og øvet klasse): Pointgivning starter når kreaturerne kommer ud fra forhindring 2 og slutter når kreaturerne kommer ud af midterslusen eller efter der er gjort to forsøg. Banepoints gives for det antal (eller procent) kreaturer som hunden får gennem slusen den første gang igennem. Kontrolpoints opnås for hvordan arbejdet udføres.
Ideelt bør kreaturerne gå direkte fra forhindring 2 og gennem slusen. Efter kreaturerne er kommet igennem forhindring 2, flyttes kreaturerne fra hegnet til midten af arenaen. Hunden skal bevare kontrollen over kreaturerne uden hegnet til støtte, og flytte kreaturerne gennem slusen. Yderligere kontrolpointtab kan ske for overdreven hyrdehjælp, såsom at hyrden bruger hyrdestaven for meget eller skubber til kreaturerne.
Banepoints = 5, kontrolpoints = 30
Kontrol hen til fangfolden: Pointgivning begynder efter den sidst forsøgte forhindring og slutter når hyrden lukker fangfoldens led bag kreaturerne. Når først fangfoldens led er åbent bør hunden flytte kreaturerne så effektivt som muligt til fangfolden. Banepoints opnås for det antal (eller procent) kreaturer, som hunden flytter ind i fangfolden første gang. Kontrolpoints opnås for hvordan arbejdet bliver udført.
Ideelt skal kreaturerne gå fra den senest forsøgte forhindring eller midterslusen direkte til fangfolden med et minimum af stress for kreaturerne. Det giver mening at flytte kreaturerne væk fra leddet før man åbner det.
Banepoints = 5, kontrolpoints = 10
Alle hyrdelinjer skal overholdes. Der fratrækkes 15 points i åben klasse for at krydse over Åben hyrdelinje, 50% af alle points i øvet klasse for at krydse over Øvet hyrdelinje.
Bane B
Optag: Pointgivning starter når hunden sendes og slutter når hunden flytter kreaturerne forbi Øvet hyrdelinje. Banepoints opnås for det antal (eller procent) kreaturer som samles i flokken. Kontrolpoints opnås for hvordan arbejdet bliver gennemført.
Optaget bør vise hundens evne til at samle alle kreaturer i en kontrolleret flok. Hunden bør bevæge sig rundt om kreaturerne i så stor afstand som nødvendigt eller muligt for at holde kreaturerne rolige og stille. Hvis kreaturerne befinder sig ved hegnslinjen når hunden sendes ud, og det er nødvendigt at flytte dem væk fra hegnet, bør hunden demonstrere sin evne til at gå mellem hegnet og kreaturerne på en kontrolleret måde. Når først hunden har samlet alle kreaturerne i en kontrolleret flok, starter hyrden drivningen/hentningen til den første forhindring. Kreaturerne behøver ikke blive bragt direkte til hyrden, men kan bringes i en lige linje hen mod forhindring 1. Eksempler på muligt tab af kontrolpoints er: At splitte flokken, kreaturerne zigzagger rundt i overdreven grad , at efterlade nogle kreaturer, at cirkle rundt om kreaturerne, at kreaturerne løber for meget, overdreven gøen, hunden bliver ved med at kigge på hyrden, holder kreaturerne samlet mod baghegnet, med vilje driver kreaturer til baghegnet før kreaturerne forberedes til drivning/hentning til første forhindring (udviser manglende optag).
Banepoints = 5, kontrolpoints = 15
Driv/hent gennem forhindring 1: Pointgivning starter når kreaturerne krydser Øvet hyrdelinje og slutter når kreaturerne kommer igennem forhindring 1, eller efter der er gjort to forsøg. Bane B løbes i urets retning, hvilket kræver drivning/hentning på venstre side; derfor bør kreaturerne flyttes mod forhindring 1 på venstre side af den fritstående fangfold. Hvis kreatrerne drives/hentes ned på højre side, kan konkurrenten miste kontrolpoints. Banepoints opnås for det antal (eller procent) kreaturer der gennemfører drivningen/hentningen og forhindring 1. Kontrolpoints opnås for hvordan arbejdet gennemføres.
Ideelt bør hunden have kontrol over kreaturerne ved afslutningen af optaget og flytte kreaturerne direkte til forhindring 1. See Bane A instruktionerne for drivning/hentning.
Kreaturerne bør gå gennem forhindring 1 i urets retning med et minimum af stress for kreaturerne. Hundens evne til at holde alle kreaturerne ved hegnet og flytte sig ved indgangen til forhindringen er meget vigtig. Dens evne til at holde drivningen/hentningen i gang på dette tidspunkt vil forhindre kreaturerne i at stoppe ved hjørnet af banen. Den bør være i stand til at vende kreaturer som forsøger at gå den forkerte vej udenom forhindringen.
Banepoints = 5, kontrolpoints = 20
Krydsdrive/-hente gennem forhindring 2: Pointgivning starter når kreaturerne går ud af forhindring 1, og slutter når de går ud fra forhindring 2, eller når der er foretaget 2 forsøg ved forhindring 2. Banepoints opnås for det antal (eller procent) kreaturer som hunden får igennem forhindringen i første gennemførte forsøg. Kontrolpoints opnås for hvordan arbejdet gennemføres.
Ideelt bør kreaturerne gå direkte fra udgangen til forhindring 1 og hen til forhindring 2 i retning med uret og med et minimum af stress for kreaturerne. Hundens evne til at foretage krydsdrivningen fra forhindring 1 til forhindring 2 demonstrerer dens evne til at forhindre problemer i at opstå, når kreaturerne ser lyset efter at være kommet igennem forhindring 1. Denne opgave omfatter ofte handlinger som at vende kreaturer om hvis de bryder ud og løber tilbage gennem banen. Hunden bør være i stand til at kontrollere disse dyr uden blot at følge dem til den anden ende af arenaen og bringe dem tilbage igen. Efter at kreaturerne er gået ind i forhindring 2 er det vigtigt at hunden udviser kontrol og lydighed til at lade hele flokken gå gennem udgangen snarere end at lade nogle af dem vende rundt og løbe udenom forhindringen.
Banepoints = 5, kontrolpoints = 25
Klargøring og arbejde ved fritstående fangfold (kun for åben klasse og øvet klasse hunde): Pointgivning starter når kreaturerne kommer ud fra forhindring 2 og fortsætter indtil et eller flere kreaturer er lukket ind i fangfolden og leddet er lukket, eller indtil 2 forsøg herpå er sket. Hyrden behøver ikke holde på leddet. Banepoints opnås for antal (eller procent) kreaturer som hunden flytter ind i fangfolden. Kontrolpoints opnås for hvordan arbejdet gennemføres.
Ideelt bør kreaturerne bevæge sig direkte fra forhindring 2 ind i den fritstående fangfold med et minimum af stress for kreaturerne. Efter kreaturerne kommer ud af forhindring 2, eller efter et forsøg på at komme gennem forhindring 2 er sket, kan hyrden krydse over Øvet hyrdelinje for at arbejde på fangfolden. Hyrden må ikke krydse over Åben hyrdelinje. Hvis det sker, mister konkurrenten 50% af sine points. Kreaturerne bør flyttes væk fra hegnet og mod åbningen i fangfolden. Hunden skal bevare kontrollen over kreaturerne og tage imod præcise kommandoer. Kreaturerne bør flyttes op til fangfoldens åbning og få tid til at falde til ro mens de går ind med hunden til at holde den ene side og hyrden den anden. Yderligere tab af kontrolpoints kan ske for overdreven hyrdeasistance såsom at bruge hyrdestaven for meget og/eller skubbe til kreaturerne. Når den fritstående fangfold er gennemført er det tilladt hyrden at hjælpe sin hund med at hente kreaturerne ud af fangfolden. Der gives ingen points for denne aktivitet. Men prøven kan afbrydes hvis kreaturerne mishandles i forløbet.
Banepoints = 5, kontrolpoints = 30
Kontrol til og med fangfolden: Pointgivning starter efter den sidste forsøgte forhindring og fortsætter indtil hyrden lukker leddet til fangfolden. Banepoints opnås for det antal (eller procent) kreaturer som hunden flytter ind i fangfolden første gang. Kontrolpoints opnås for hvordan arbejdet gennemføres.
Ideelt bør kreaturerne gå direkte fra den sidst forsøgte forhindring eller den fritstående fangfold til fangfolden med et minimum af stress for kreaturerne. Det er fornuftigt at flytte kreaturerne væk fra leddet før det åbnes.
Banepoints = 5, kontrolpoints = 10
Alle hyrdelinjer skal overholdes. Der tabes 15 points for at krydse over Åben hyrdelinje i åben klasse og 50% af alle points tabes for at krydse over Øvet hyrdelinje i øvet klasse.
Diverse
Bane A
Fangfold - frigørelse af kreaturer: Hvis fangfolden vurderes til at være for lille eller for usikker til brug af dommeren eller baneledelsen, kan der bruges et optag i stedet for. Hvis der bruges et optag følger det samme regler som optaget på bane B. På intet tidspunkt må en øvet hyrde krydse Øvet hyrdelinjen uden at miste 50% af sine points, eller en åben hyrde krydse Åben hyrdelinje uden at miste 15 points.
Bane B
Hyrdens position ved optag - begynder og åben: Ingen restriktioner. De må starte deres optag fra en hvilken som helst position som er til størst fordel for deres hunde. Deres hunde må være ved siden af dem eller ligge i dæk mens hyrden anbringer sig selv, før de sender hunden. Undtagelsen for dette er, at en åben klasse hyrde på intet tidspunkt må krydse Åben hyrdelinje uden at miste 15 points.
Øvede hyrder: Hyrden skal stå ved den fritstående fangfold på fangfoldens side af Øvet hyrdelinje når de sender hunden ud til optag. Hyrden må stå på begge sider af fangfolden. Hvis hyrden krydser hyrdelinjen mister han 50% af sine points. Når først hunden er blevet sendt må den øvede hyrde bevæge sig omkring på fangfoldssiden af Øvet hyrdelinje. Den øvede hyrde må ikke krydse over Øvet hyrdelinje for at åbne leddet til den fritstående fangfold før efter forhindring 2 er gennemført for banepoints (dvs. mindst et kreatur er kommet igennem), eller indtil mindst et forsøg er blevet gjort mod forhindring 2. Banepoints opnås kun for de kreaturer som gennemfører forhindringen før hyrden krydser over linjen. Mens arbejdet med den fritstående fangfold står på må den øvede hyrde bevæge sig omkring, og behøver ikke blive ved leddet, men han må ikke krydse over Åben hyrdelinje uden at miste 50% af sine points. Efter der er gjort et forsøg mod forhindring 2 må hyrden krydse over hyrdelinjen for at åbne leddet til den fritstående fangfold, og kan derved kun miste sine banepoints og ikke 50% af alle points.
Når først den fritstående fangfold er gennemført skal hund og/eller hyrde flytte kreaturerne fra fangfolden, men der gives ikke points for dette som en del af banepointene for den fritstående fangfold.
Alle hyrder må hjælpe deres hunde med at færdiggøre den fritstående fangfold. Der er ingen restriktioner for hvor en hyrde må stå med undtagelse af Åben hyrdelinje. Hyrder behøver ikke stå ved leddet.
Bane A og B
Advarsler
Der gives en advarsel 3 minutter før banetiden slutter for får og kvæg og 2 minutter før banetiden slutter for ænder. Hyrder SKAL angive, at de har hørt advarslen.
Lysning (daylighting): Hvis kreaturerne af en eller anden grund går ind i forhindringerne gennem udgangene skal de flyttes helt ud af forhindringen og tilbage ind i forhindringen gennem indgangen for at få banepoints (se diagram 3). Dette omfatter all forhindringer inklusive midterslusen. Mindst et kreatur skal igennem indgangen til forhindringen før det vendes rundt igen for at der kan gives banepoints. Men kun de kreaturer som kommer forbi lysningslinjen tæller til banepoints.
< diagram 3 >
Grunde til diskvalifikation:
1. Unødvendig griben fat eller alvorlig griben fat Greb skal ske enten mod hovedet eller benene. Krop, hals, mave, ryg og lår betragtes som unødvendig griben fat. Et alvorligt greb kan være uldhiveri med vilje, hænge fast, slå eller hive et ben væk under kreaturet. Når det gælder ænder er enhver brug af mund, griben fat, løben ned eller overfald unødvendigt.
2. Hvis hunden løber kreaturet ned.
3. Manglende fremdrift. Hvis en konkurrent og hans hund er uforberedt og er ude af stand til at gennemføre opgaven, kan prøven afbrydes også selvom der ikke sker nogen skade på kreaturerne.
4. Hyrden tager fat i hunden for at straffe den mens de er i arenaen
5. Enhver hund som ikke kan kaldes væk fra kreaturerne og skal jages af hyrden. Det er ligegyldigt om hunden ikke griber fat. At jage kreaturer lige ind i et hegn kan have katastrofale følger.
Hunde skalvære i snor når den går ind i arenaen. Snoren må fjernes så snart dommeren angiver at han er klar eller lige før gennemløbet begynder. Når gennemløbet begynder må hyrden ikke holde hunden tilbage ved at holde den i halsbåndet eller på kroppen for at føre hunden rundt om kreaturerne. Det betyder ikke at en hyrde ikke må tage fat i sin hund for at checke om den er kommet til skade, om den er rask, om den har fået et fremmedlegeme op i poten.
En forhindring betragtes som gennemført hvis et eller flere kreaturer flyttes gennem forhindringen af hunden.
Konkurrenten må ikke gå tilbage og prøve på at opnå flere points ved at gentage forhindringen.
Uanset klasse gælder det, at hverken midterslusen eller den fritstående fangfold behøver blive færdiggjort for at opnå et kvalificerende pointtal.
Det er op til konkurrenten at sikre sig at dommeren kender det korrekte armnummer og den korrekte klasse for ham før han begynder sit gennemløb
Enhver konkurrent kan stoppe prøven selv når som helst, og det værdsættes hvis situationen kræver det. Alle konkurrenter må til hver en tid aflevere kreaturerne i fangfolden efter forhindring 1 er forsøgt og få points alligevel.
Dommere må bede en konkurrent om at aflevere kreaturerne i fangfolden snarere end at stoppe prøven og stadig give points.
Eksempler på mulige pointtab for evnen til at kontrollere kreaturerne
- Hvis hunden splitter flokken
- Hvis kreaturerne zigzagger for meget hen over banen
- Hvis et eller flere kreaturer bliver efterladt
- Hvis hunden cirkler rundt om kreaturerne
- Hvis kreaturerne løber for meget
- Hvis hunden gøer for meget
- Hvis hunden bliver ved med at kigge på hyrden
- Hvis hunden med vilje driver kreaturerne til baghegnet før den starter på at løfte og hente dyrene til optaget
- Hvis kreaturerne bliver stresset unødigt af hund eller hyrde
- Hvis hunden mister kontrollen over kreaturerne
- Hvis hunden er ude af kontakt med kreaturerne og kreaturerne vandrer gennem forhindringen(erne) på trods af hunden
- Hvis hunden gøer for meget uden resultat
- Hvis hunden snuser i jorden, spiser græs, jord ell.l. og undgår arbejdet
-
Ting at holde øje med når man vurderer evnen til at kontrollere kreaturer:
Besværlige kreaturer og hundens kontrol over dem - En hund bør ikke tabe kontrolpoints hvis kreaturerne er besværlige og det tager tid for hunden at styre dem. Hunden med de besværlige kreaturer bør ikke miste flere points end en hund som har trukket samarbejdsvillige kreaturer, så længe hunden er i stand til at bevare kontrollen.
|